1. Dataindsamling

Enhver ulykkesundersøgelse tager udgangspunkt i samtaler med de personer, som var direkte involverede i ulykken eller vidner til ulykkens forløb, dvs. besætningsmedlemmer og passagerer.

Interviews udføres som udgangspunkt altid med enkeltpersoner og ikke i grupper, hvor der kan opstå interne diskusioner om f.eks. hændelsesforløbet.

Besætningen kan give informationer om hændelsesforløbet, hvordan der normalt arbejdes om bord, og hvilke problemer besætningen møder i deres dagligdag. Passagerer kan give et udefrakommende syn på hændelsesforløbet. Endeligt kan personer fra landorganisationen give information om, hvordan virksomheden fungerer, hvordan procedurer bliver udarbejdet, relationer til kunder, omstændigheder omkring kommercielt pres mv.

Interviewene bliver udført med forskellige interviewteknikker afhængigt af situationen, f.eks. kognitive interview, samtalebaserede interview eller interview, som baserer sig på direkte spørgsmål og svar. Det er væsentligt, at overveje anvendelsen interviewteknikken afhængigt af, hvilke informationer der ønskes. F.eks. anvendes kognitive interviewteknikker, når personer skal fortælle om deres oplevelser under ulykken, og de skal genkalde specifikke detaljer.

Hvad der er relevant at indsamle afhænger af typen af ulykke.

Ved navigationsulykker (grundstødning/kollision) vil det typisk være en kortlægning af udsynsforhold fra broen, placering af udstyr, tilstedeværelsen af kontorplads, optagelser fra VDR, ECDIS, course recorder mv.

Ved arbejdsulykker vil det især være relevant at dokumentere arbejdspladsens indretning og indsamle havarerede udstyrsdele til senere analyse (trosser, wire mv.).

I alle tilfælde indsamles procedurer, logbøger, certifikater mv. for at kunne konstatere, hvorvidt rederiet og skibet har implementeret den minimumstandard, som lovgivningen kræver.

Det er i de fleste tilfælde væsentligt at indsamle oplysninger om samspillet mellem skibet og rederiorganisationen, fordi de er tæt forbundet i forhold til, hvordan skibet arbejder. Det er typisk rederiet, som udarbejder procedurer, allokerer ressourcer til skibets drift og giver skibet dets opgave. Derfor kan en ulykke på et skib ikke betragtes i isolation fra resten af rederiorganisationen.

Undersøgelsen af organisationen vil give en forståelse af den måde, som organisationen arbejder på til dagligt. Derudover vil de kontoransatte ofte kunne bidrage med information om, hvordan ulykkesforløbet blev håndteret på kontoret, og hvordan rederiet bistod skibet i ulykkessituationen.

Informationerne indsamles ved interviews og indsamling af diverse administrative dokumenter.