KAMBUR - Forlis den 6. februar 2024

06-02-2024

Den 6. februar 2024 kl. ca. 07.00 lokal tid opstod en pludselig, kraftig slagside på det færøske fiskeskib KAMBUR. Skibet befandt sig på dette tidspunkt ca. 17 sømil sydvest for Suðuroy, Færøerne. Besætningen udsendte MAYDAY og påbegyndte straks mønstring for at iføre sig redningsdragter og sætte flåderne. Udsætningen af flåderne lykkedes ikke på grund af slagsiden, og besætningen søgte derfor tilflugt på skibssiden. Da redningshelikopteren kom til ulykkesstedet, lå skibet kæntret i havoverfladen med 90 graders slagside, og evakuering af besætningsmedlemmer blev straks påbegyndt. 14 besætningsmedlemmer blev bjærget. To besætningsmedlemmer savnes. KAMBUR sank senere samme dag.

Den Maritime Havarikommission har udarbejdet en søulykkesrapport. Rapporten kan hentes via linket nedenfor.

Download rapport

 
Senest opdateret 28-04-2025