AJA AAJU - Overbordfald den 22. august 2018

22-08-2018

Den 22. august 2018 blev et besætningsmedlem trukket overbord på fiskeskibet AJA AAJU under udsætning af fiskegrejer. Skibet var på ulykkestidspunktet ved at sætte en langline i Nunatap Tunna i det sydøstlige Grønland.

Besætningen forsøgte straks at redde den overbordfaldne, men det lykkedes dem ikke. Efter at have modtaget assistance fra Arktisk Kommando til eftersøgningen af den overbordfaldne fisker, blev det konstateret at den overbordfaldne var forsvundet i havet.

Den Maritime Havarikommission blev underrettet om overbordfaldet på AJA AAJU den 22. august 2018. På grund af ulykkens meget alvorlige karakter blev to havariundersøgere sendt til Qaqortoq, hvor en undersøgelse på skibet fandt sted den 25. august 2018. Undersøgelsen havde til formål at klarlægge omstændighederne omkring overbordfaldet. Resultatet af undersøgelsen afdækkes i denne søulykkesrapport.

Hent rapporten i PDF format her.