CHRISTINA MAIKEN - Forlis den 23. april 2016

23-04-2016

Den 23. april 2016 kæntrede og forliste det danske fiskeskib CHRISTINA MAIKEN i den svenske del af Kattegat, mens skibet var på vej til en fiskeplads ved Oslofjordens munding. De to besætningsmedlemmer blev reddet af fiskeskibet BJARKE, der befandt sig i nærheden.

Den Maritime Havarikommission har i undersøgelsen af forliset haft hovedfokus på dels at klarlægge omstændighederne, der ledte til forliset, dels skibets stabilitet og anvendelsen af redningsmidlerne.

Problemstillingerne vedrørende redningsmidlerne understreger, at besætninger på mindre skibe ofte er dårligt hjulpne i ulykkessituationer, der udvikler sig hurtigt. Ved denne ulykke var besætningen afskåret fra at anvende redningsmidlerne, og blev reddet af et andet skib, der tilfældigvis var i nærheden.

Rapporten kan hentes i PDF format her.