NETTO VII - Passagerulykke den 27. august 2014

27-08-2014

Den 27. august 2014 skete en passagerulykke i et havnerundfartsskib i Københavns Havn. En mindreårig passager kom alvorligt til skade under en almindelig havnemanøvre, hvor hverken skibets besætning eller passagerer handlede anderledes end sædvanligt.

Den Maritime Havarikommission har udarbejdet en redegørelse, der omhandler faktuelle forhold ved den konkrete ulykke og henleder opmærksomheden på sikkerhedsaspekter og nødberedskab ved sejlads med havnerundfartsskibe.

I redegørelsen konkluderes det bl.a., at en passagerulykke kunne ske i en hverdagssituation, uden at skibets besætning selv kunne konstatere det, og at den efterfølgende alarmering ikke var effektiv, selv om den fulgte en foreskrevet og myndighedsgodkendt procedure.

Rapporten kan hentes i PDF format her.