Fiskeskibet SISSE afgik fra Langø ca. kl. 05.00 om morgenen den 18. april 2013 for at røgte og sætte garn i Langelandsbæltet.
Efter at have halet tre eller fire garn om bord observerede besætningen en svag slagside til bagbord. Da man kort efter sejlede nordpå for at gå op til næste række garn, forværredes slagsiden. Besætningen kiggede ned i maskinrummet fra dækket og observerede stigende vand i maskinrummet.
Besætningen forsøgte uden held at stabilisere skibet, men slagsiden tog hurtigt til og motoren satte ud. Derfor besluttede besætningen at klargøre redningsflåden og forlade skibet.
SISSE sank kl. 09.09. Med indsats fra redningshelikopter kom alle mand fra SISSE uskadt i land.
Rapporten kan hentes i PDF format her.