TORM MAREN - Arbejdsulykke den 1. april 2020

01-04-2020
Handelsskibe Afsluttet Andre ulykker/hændelser Ulykkesrapport
Den 1. april 2020 lå TORM MAREN ca. 115 sømil ud fra Guineas kyst og var i gang med at udføre en rutinemæssig udsætning af skibets redningsbåde og mandoverbordbåd. Efter en uproblematisk udsætning af mandoverbordbåden og ca. halvanden times sejlads skulle båden bringes om bord igen. Efter båden var fastgjort og hejset op til dækshøjde, blev den pludseligt frigjort og faldt ca. 17 meter ned til havoverfladen. De tre ombordværende besætningsmedlemmer blev alvorligt kvæstede og bragt til et hospital i land.  
 
Den Maritime Havarikommission har udarbejdet en søulykkesrapport på engelsk.

Rapporten kan hentes i PDF format her.