19-02-2019
Handelsskibe Igangværende Kollision

Den 19. februar 2019 kolliderede det cypriotiske lastskib RABA med det danske vindmøllefartøj WORLD BORA nord for Sassnitz i tysk farvand. Kollisionen medførte ikke alvorlig skade på skibene, men besætningen og flere vindmølleteknikerne på WORLD BORA blev alvorligt kvæstede.

Havarikommissionen er i samarbejde med de tyske og cypriotiske myndigheder i gang med undersøgelsen, som ledes af den danske havarikommission.