TRITON - Forlis den 18. juli 2015

18-07-2015
Handelsskibe Afsluttet Stabilitet/lækage Ulykkesrapport

Den 18. juli 2015 forårsagede et mekanisk sammenbrud af drivakslen en gennemboring af aluminiumsskroget på lodsfartøjet TRITON, hvorefter fartøjets maskinrum blev vandfyldt på få minutter. TRITON var ikke konstrueret til at forblive flydende med en vandfyldt maskinrum og forliste ca. 10 minutter efter drivakslens sammenbrud. 

På TRITON fandtes der ikke noget system, der kunne påvise, at drivakslen var blevet samlet forkert, før ulykken skete. Eftersom selskabet havde outsourcet evalueringen af fartøjets mekaniske tilstand, kunne fejlen forblive ubemærket, indtil ulykken skete. 

TRITON havde ikke et design og en konstruktion, der var tilstrækkeligt robust til at modstå et mekanisk sammenbrud. Ulykken viser derfor vigtigheden af at have et præventivt vedligeholdelsesprogram på mindre fartøjer, der har ingen redundans, for så vidt angår opdrift eller lænsepumper. 

Det lykkedes fartøjsføreren at forlade fartøjet på en kontrolleret og rolig måde, fordi han reagerede tidligt og udløste redningsflåden næsten umiddelbart efter at have konstateret indstrømningen af vand. Andre ulykker, der er relateret til vandfyldning af fiskefartøjer, understreger, hvilke udfordringer der er forbundet med maskinrumslækager samt vigtigheden af at have redningsudstyret umiddelbart tilgængeligt. Det, at der var en redningsflåde såvel forrest som bagest i fartøjet, forøgede fartøjsførerens chance for at forlade fartøjet på en sikker måde. 

Rapporten kan hentes i PDF format her.