MERANO - Forlis den 2. maj 2011

02-05-2011
Fiskeskibe Afsluttet Stabilitet/lækage Ulykkesrapport

Den Maritime Havarikommission har udarbejdet en søulykkesrapport om fiskeskibet MERANOs forlis 2. maj 2011.

MERANO forliste under sejlads fra fiskepladsen i Nordsøen. Begge ombordværende fiskere gik i redningsflåden, hvorfra de kort efter blev bjærget af et andet fiskeskib.

Skibet fiskede almindeligvis hesterejer, men var rigget om til fiskeri efter tobis, og i dette fiskeri blev skibet væsentligt dybere nedlastet end i rejefiskeriet. Et væsentligt element i hændelsesforløbet var dyb nedlastning, der i sammenhæng med andre faktorer medførte vand i dieselolietanke, motorstop, tab af lænsemulighed og behov for bugsering, hvilket alt sammen førte til vandindtrængning i skibet og forlis.

Rapporten kan hentes i PDF format her.